Skip to main content

5 minutters jagthundetræning for FT Spaniels

Her finder du en række små videosekvenser, som kan bruges til både hvalpe og voksne hunde. Konceptet er, at man bare bruger 5 minutter om dagen på én øvelse ad gangen. 

1. Kontakt

Det første, du skal gøre, er at skabe kontakt til hunden. Det gøres ved hjælp af belønning for at kikke op, gerne med en lyd for rigtig adfærd.

Det kan være et klik med tungen eller et anden kort og præcist signal. Når hunden kikker op, klikker du og giver en godbid. Det gør du 10 gange, holder en pause og så 10 gange igen. Hunden får ingenting, hvis den hopper op. Fjern hånden og vent til den sidder. Så får den godbidden.

Du kan gentage øvelsen flere gange om dagen, hvis du har tid. Målet er at få en hund, som sidder foran dig og søger kontakt.

2. Indkald

Indkaldsøvelse, også med godbidder. Læg et par godbidder. Når hunden har spist, kalder du og løber væk. Når hunde kommer hen til dig, lægger du et par godbidder mere og løber væk mens du kalder. Du kan bruge hundens navn eller/ og  fløjte. Snart kommer hunden hver gang du kalder, husk at have belønning parat når den kommer hen til dig.

3. Lineføring

Start med at bakke uden line på hunden. Når den er foran dig, vender du 180 grader og belønner. Så er hunden automatisk ved siden af dig. Går den for langt frem, bakker du igen og gentager. Så går hunden faktisk fri ved fod.

Du kan med fordel give en kommando, som 'Plads, Heel' eller noget andet, så hunden ved, hvad der skal ske.

Derefter giver du line på og gentager øvelsen. Så er du godt igang med at få en hund, som går i snor uden at trække.

Så langt, så godt

Nu har du trænet tre øvelser og kan med fordel sætte det sammen. Start med kontakt, så indkald og til sidst lineføring. Det tager kun 5 minutter.

Har du brug for feedback, kan du lægge en film på FaceBook gruppen '5 minutters jagthundetræning for FT Spaniels'. Så får du hjælp fra enten mig, Britt Balle eller andre fra gruppen.

4. Apport

Apportering og aflevering til hånd starter med en omgang 'Håndtarget'. Hunden lærer at sætte snuden på hånden og bliver belønnet med en godbid og et klik. Når hunden har forstået øvelsen, kan man starte på apporteringen. Hold hunden lidt tilbage og kast dummien kort. Hold hånden frem, når den kommer hjem. Så afleverer den til hånd.

På træningspladserne ser vi en del hunde, som har tillagt sig dårlige vaner. Løber væk med dummien, graver den ned eller løber omkring ejeren i cirkler. Med denne øvelse forstår hunden, hvad der betaler sig. Husk at belønne med et klik og en godbid, når dummien er afleveret.

5. Første søg

Denne lille bane hjemme i haven er et godt sted at starte søgstræningen. Her lærer hvalpen at søge under bevoksningen, et sted som engang fremover kunne holde på en fasan. Her bruger vi godbidder til at fremme interessen i at finde noget.

Snart vil vi i stedet bruge en tennisbold.

6. Opstart på sit fløjt - med placeboard

Første gang på placeboard. Hjælp/lok hunden op på placeboard og ret dig op. Så sætter hunden sig som regel og i samme øjeblik hunden laver sit-bevægelsen - fløjter du sit signalet for 'sit'. Giv hunden en godbod bagved placeboard og gentag øvelsen.

Træning af FT Spaniels

Som licenstræner for Klubben for FT Spaniels tilbyder jeg hvalpetræning, grunddressur og jagttræning. Ofter er det holdtræning med max 6 deltagere, men der er også mulighed for enetimer. Vi træner kun med positive metoder og uden nogen for for hårdthændet behandling af hundene. 

Træningen tilbydes for at hjælpe andre ejere af FT Spaniels, som er medlem af klubben. 

Kontakt mig for nærmere informationer.
 

Nyttige links og kontakter

Britt Balle
Adfærdstræning, hundetræning og klikkertræning af alle hunderacer

Hangar 17
Indendørs træningshal og mødelokaler